Foreningen Østjysk Madkultur markedsfører gode fødevarer fra den østlige del af Jylland
Medlemmer - oversigt
Information

Kvalitetsfødevarer
Kød
Fjerkræ
Grøntsager
Frugt
Drikke
Alkohol
Søde sager

Spisesteder
Tilberedning
Opskrifter

Kalender
Kontakt


 

Kød


Hos Østjysk Madkultur kan vi byde på et spændende og varieret udbud af velfærdskød og økologisk kød, hvor dyrevelfærd er en selvfølge.

Vi har 4 medlemmer, der producerer såkaldt velfærdskød, som er en betegnelse for kød, der kommer fra fritgående dyr, hvor velfærd er i fokus og behandlingen af dyrene sker med respekt for dyrene.

Dertil har vi 1 medlem, hvor al produktion af kød er fuldstændig økologisk, hvilket vil sige, at også her er der fuld fokus på dyrevelfærd og behandling af dyrene. Ved økologisk opdræt er alle processer baseret på økologi, hvilket blandt meget andet indebærer græsning på usprøjtede græsmarker og fodring med økologisk foder året rundt.

Om dit valg som forbruger skal være velfærdskød eller økologisk kød, så kan du være sikker på, at dyrene, hvorfra kødet kommer, er blevet behandlet på bedste vis. Det har den fordel for kødet, at det som grundregel bliver meget bedre, da vores dyr ikke har været udsat for stress, pladsmangel, og vedvarende sygdomme.

Hos Vork Østergaard kan du finde kvalitetskalvekød fra flere forskellige racer, som fx simmentaler og belgisk blåhvidt.

Engbo Gårdbutik byder på gedekød, lammekød og oksekød af høj kvalitet.

Hos Assenbjerg Highland Cattle kan du finde helt unikt oksekød fra skotsk højlandskvæg. Her er tale om ekstremt kolesterolfattigt og fedtfattigt kød, der smager fantatisk godt og kun svinder i mikroskopisk omfang ved tilberedningen.

Hos Assendrup Gårdbutik kan du finde lammekød, ungdyrkød og oksekød af bedste kvalitet.

Hos Johannesminde kan du i gårdbutikken og på webshoppen finde flere forskellige slags økologisk kød til både middagsretter og pålæg. Her finder du et udvalg omfattende økologisk limousine ungdyr, øko frilandsgrise, og øko lam og vildt.

Hos Østjysk Madkultur vil vi vove den påstand, at vores kød er en del mere smagfuldt end det kød, du kan købe i det lokale supermarked.

Dertil kommer, at hos os finder du typisk meget mere fedtfattigt kød, hvilket vil sige, at vores kød vil kunne være medvirkende til, at du kan få opbygget bedre kostvaner, der videre kan sikre dig og din familie en forøget sundhed.

Du finder landets måske bedste kød hos følgende:
Vork Østergaard
Engbo Gårdbutik
Assenbjerg Highland Cattle
Assendrup Gårdbutik
Johannesminde


 
bund